Postbåd Trafikken
Velkommen til postbåd trafikken der siden 1843 har været øernes vigtigste forbindelse. Postbådene startede udelukkede med at sejle med post men også senere med fragt og passagerer m.m.
"POSTBÅD 1"
Andet
Postbådsejlasen af Christiansø var før 1843 belastet af et dårligt ry da det var en langsom behandling af post. Dette gjorde det især svært for Kommandanten på Christiansø Anthon Ellbrecht der skulle holde kontakten med hovedstaden. Han søgte d. 25 marts 1843 om en postbåd på betaling. Sømand og fisker “Peder Lou“ var den første der fik æren af dette fine job. Postbåden sejlede dengang kun en gang om ugen.
PETER
Andet
Sejlbåden “Peter“ var bygget på Christiansø i 1835 af Chr. J. Holm. Det var en åben båd, klinkbygget uden inderklædning med en enkel mast. I 1846 begår postbåd fører Peder Lou selvmord efter han begår en stor fejltagelse på en nattevagt, der involveret flere sømands liv.
PETER
Andet
Bådfører Mads Davidsen Lou, ejer af flere fiskerskibe købte i 1869-70 en ny 23 fods dæksbåd hos A.M Hansen i Svaneke. Da han nu ville drive postbåd sejlasen til og fra Christiansø. Han navngav båden “Peter“ efter den tidligere postbåd på ruten.
SKJOLD
Andet
I 1879 køber Mads Davidsen Lou postbåden “Skjold“ fra Rønne. Skjold er en åben 26,8 fods dæksbåd på 5,28 brt. Den blev bygget i 1878 af B.H Kofoed i Rønne. Den blev ikke det store hit på sejlruten, da folk ikke kunne komme tørskoet til Christiansø.
FLINK
Andet
Kaptajn Hansen købte i 1887 dæksbåden “Flink“ bygget B.H Kofoed i Rønne som også havde bygget den tidligere postbåd “Skjold“ i 1878. Flink havde en enkel mast, et dæk, glat stævn og klinkbygget af eg og ingen inderklædning. Båden var 31,7 fod lang og 7,86 brt.
JENNY
Andet
I 1900 købte Mads D. Lou dæksbåden “Peter Anker“ han omdøbte til “Jenny“ der var bygget i Svaneke i 1873 af H. Hansen. Brottotonnagen var 7,48 og længden på 28,8 fod. Den var bygget til brødrene Peter C. & Peter J. Anker på Christiansø. Mads lavede en aftale og underskrev en kontrakt om at starte på postbåd sejllasen med denne båd.
PETER
Andet
Laurits Chr. Sonne købte i 1906 en 33 fods fiskerbåd fra svaneke “Vega“ bygget af H.P Hansen fra Svaneke i 1893. Sonne fik hurtigt sat en 6 hestes Hein motor i båden og omdøbte den til “Peter“ efter den tidligere postbåd fra 1870 - 1879. Siden dette køb har alle Sonnes postbåde fået navnet Peter.
TO BRØDRE
Andet
Mads D. Lou jr. fik sin nybygning klar til midten af juni 1906 og døbte båden “To Brødre“ Den var 32,5 fod lang og havde en Brt på 8,61. Båden fik fra start installeret en Hein Motor på 7 HK. Båden kostede i alt 2200 kr. med både dæk og mast, en middelfyldig bov, glat stævn. Den blev klinkbygget af eg og fyr med fuldstændig inderklædning.
P34 PETER
Andet
Laurits Chr. Sonne bestilte i 1919 en ny båd hos H. Hansen i Svaneke, båden var færdig december samme år. Båden havde et dæk, en mast, middelfyldig bov, glat stævn, klinkbygget af eg med en fuldstændig inderklædning. Båden blev døbt “Peter“ var 36,4 fod lang med en brt. på 10,93. Den fik installeret en 4-takts 20 HK Hein Motor. Båden blev bygget uden styrhus som den dog fik senere i 1926. Båden fik P34 som registernummer og havde gennem tiden flere forskelige ejere. Båden blev solgt fo 30.000 d. 19 august 1949.
P74 PETER
Andet
Båden blev leveret til Rederiet Østlandet (Peter Sonne) den 12. september 1947. Båden blev sat ind på ruten da den gamle båd var solgt og væk. P 74 blev en skuffelse da den ikke havde lossegrej og den havde efter sigende en forfærdelig manøvre evne i de små havne. Stabiliteten var så dårlig på denne københavner bygning at folk ikke bare sagde “Peter“ men “Vælte Peter“ Peter Sonne satte allerede 2 år efter i 1948 Vælte Peter til salg og bestilte sig en helt ny. Vælte Peter blev solgt d. 30 maj 1949 for 133.000 kr.
P109 PETER
Andet
Peter P109 havde typebetegnelse som et sejlskib med hjælpemotor. Den var bygget som en almindelig fiskekutter på 43,4 fod lang, bygget kravel af eg og bøg på eg. Den havde krydserhæk og middelfyldig forskib. Der blev også installeret en 90/110 HK Hundested motor. Dette er den postbåd der omtales og huskes bedst næst efter postbåden Hammerslet / Peter fra 1972.
HAMMERSLET / PETER
Andet
Blev bygget på J. RIng Andersens skibsværft i 1930 under navnet Catherine. Den blev specialt bygget med en lavere dybdegang da den skulle ind på det lave vand i Vang på Bornholm. Her skulle den fragte sten til fastlandet m.m. i 1972 blev den solgt til Svaneke med det nye navn Hammerslet, hvor den i sommerperioden skulle værre postbåd for Christiansø da der var mange flere passagerer. Den blev hurtig sat fast på ruten året rundt og senere med det nye navn Peter. Postbåden Peter Sejler stadig fra Gudhjem til Christiansø næsten året rundt.
P109 PETER
Andet
Peter P109 havde typebetegnelse som et sejlskib med hjælpemotor. Den var bygget som en almindelig fiskekutter på 43,4 fod lang, bygget kravel af eg og bøg på eg. Den havde krydserhæk og middelfyldig forskib. Der blev også installeret en 90/110 HK Hundested motor. Dette er den postbåd der omtales og huskes bedst næst efter postbåden Hammerslet / Peter fra 1972. Båden blev efterfølgende solgt 3 gange gennem tiden til fiskeri og lystfiskeri. Den 28. november 2011 blev båden ophugget under navnet Kristina Weis.
"NY POSTBÅD"
Andet
Denne færge er tegnet i 5 versioner men er aldrig blevet bygget. Dette er en digital kopi af den sidste af tegningerne. Skibet skulle sejle fragt og øboer til og fra Gudhjem og Christiansø. Hvor den i sæsonen kunne ombygges med 120 sidepladser til turister da den om sommeren ikke skulle sejle med fisk. Skibet skulle værre bygget på Husumer Schiffswerft året efter den anden passager færge fra samme værft Ertholm blev bygget. Hvis man ser på Ertholm er der utrolig mange ligheder på skibenes linjer.